Et forløb ved mig - Patricias beskrivelse

Patricia, 33 år, sygemeldt med PTSD og depression

Første behandling.

Jeg var blevet anbefalet at booke tid hos Sara-Elisabeth fordi hun arbejdede med EFT og jeg havde brug for fysisk skånsom kropsterapi. Jeg var selvfølgelig påvirket med almindelige nervøsitet, fordi det var min første gang nogensinde. Mit mål var at give mig hen til processen og give så meget slip som muligt.

Før tapning fik jeg konkret forklaring på hvad der skulle ske fysisk mht. tapning og at jeg ville blive spurgt undervejs, hvad jeg så for mit indre blik. Derudover under guidning skulle jeg gentage sætninger som Sara-Elisabeth sagde og jeg blev indimellem spurgt om jeg havde brug for mere tapning.

Under tapning fik jeg set med mit indre blik lille Patricia på 2-3 år, som først ikke ville blotte sig helt. Hun gemte sig bag en stor sort sten og stak kun lige hovedet frem, så jeg kunne se hendes ansigt. Lille Patricia var bange men med tid og tålmodighed kom hun frem, så jeg kunne se hele hende. Lille Patricia stod nu 3-4 meter væk fra mig i sin fulde størrelse og vi kiggede på hinanden. Lille Patricia gi lige så forsigtigt tættere på mig. Hun kom så tæt på mig til sidst og gav mig lov til at jeg måtte tappe på hende, hvor jeg selv blev tappet. Jeg overførte hvad jeg selv fik over til hende, for at hjælpe Lille Patricia med hendes traume.

Efter tapning blev behandling afsluttet med 3 minutters tapning på Mirakelpunktet, så jeg fik denne oplevelse ordentlig afsluttet og følelsen af forløsning og fred fik lov at sætte sig. Jeg oplevede at være fredfyldt og let efter behandlingen.

Anden behandling.

Før tapning havde jeg mistet min bedste ven, Jakob,pludseligt til selvmord i begyndelsen af april. Det gav mig et stort chok, lige som dengang min mor døde pludseligt i december i 2006 da jeg var 19 år gammel. Hun havde et meget hårdt belastende liv med meget arbejde, stress og blandingsmisbrug.

Under tapning på det at miste og at jeg ikke var alene, håbløst og meningsløst. Tapning skulle give mig styrket håb og tro på at jeg selv fik min egen familie og at tabene ikke havde noget med mig at gøre. Derudover at der vitterlig ikke var noget galt med mig, selvom jeg havde en følelse af at være defekt.

Omvendt polarisering plus-minus modsat "at vende batterierne", så den optimale effekt opnås. At stoppe med at få det umulige eller opmærksomheden udefra og få troen igen.

Efter tapning var jeg meget træt og havde været mange følelser igennem. Det var en letheds-træthed. Behandlingen gav mig erkendelsen af hvor skidt jeg faktisk havde det og havde kraftig brug for hjælp. Derudover blev det også gjort klart for mig at jeg også havde afvist min Højere Magt. Jeg fik samtidig indsigt i hvordan jeg kan finde kærligheden og åndeligheden i mig selv

Tredje behandling.

Før tapning fortalte jeg Sara-Elisabeth at jeg var nervøs for Jakob ikke var hos mig. Jeg ville gerne vide om han var det. Jeg var i tvivl og havde haft fornemmelser af at der var nogen tilstede men der var ikke noget at se. Jeg troede jeg var ved at blive skør og at det var noget jeg bildte mig ind eller opdigtede.

Under tapning på at jeg oplevede der var noget overnaturligt hos mig. Jeg blev spurgt om hvilke former og farver jeg så for mit indre blik. Jeg fornemmede en mørk mandeskikkelse stå ved min venstre side. Jeg var sikker på det var Jakob, for jeg kunne også se sort hår og mørkt tøj. Jeg fornemmede illinger og at han lagde sin hånd på min venstre skulder, som forsikring om at han var hos mig. Jakob fik ved hjælp af Sara-Elisabeth mulighed for at give mig et kram. Sara-Elisabeth fik mig til at læne mig frem hvorefter jeg mærkede han omfavnede mig. Jeg kunne se han var glad og tilfreds og han gav mig derfor et venskabeligt kindkys, som jeg mærkede som en let kilden på venstre kind. Jakob havde ikke så meget han ville sige, men det behøvede han heller ikke.

Efter tapning havde jeg fået svaret og Jakob var hos mig. Jeg var nervøs over om jeg kunne få kontakt til ham uden Sara-Elisabeths hjælp. Jeg håbede at jeg kunne på egen hånd efter behandlingen.

Nogle uger efter denne session fik jeg kontakt med Jakob ved at være hans medie. Jakob skulle bruge mig for det han havde brug for der skulle gøres og siges især ifht. sine søskende. Jeg var på besøg hos hans bror Peter hvor søsteren Millie også var der. Vi skulle sammen sortere hans bogsamling. Da jeg var på vej hjem i bilen fik jeg skulderklap på begge mine skuldre fra nogen, som sad bag mig på bagsædet. Jeg var alene i bilen. Jeg var smilende, for det var ude tvivl min afdøde ven Jakobs ånd.

Fejre behandling.

Tidslinje: Sara-Elisabeth og jeg gik ned i hendes gård, hvor jeg skulle forestille mig min egen tidslinje. Målet med denne øvelse var at begynde at se glædeligt på fremtiden i stedet for med frygt. Jeg var en 'in-timer', hvilket vil sige at min fortid lå heldigvis lå langt i baggrunden. Sammen med Sara-Elisabeth så jeg mig ud i fremtiden, for at gøre op med min frygt for fremtiden. Jeg gik 3 år frem, hvor smerten var gennemarbejdet og jeg havde været i virksomhedspraktik året efter. På fjerde år havde jeg fået afklaring på hvilken retning jeg skulle i forhold erhvervslivet. Nogle år efter afklaringen havde jeg en kæreste og gode venner. I noget tid efter nød jeg livet med kæreste og bonusbørn eller hund. Da jeg var nået min alderdom vendte jeg mig og Sara-Elisabeth stod ved siden af mig. Jeg så tilbage på mit liv, som var fuld af erfaringer, oplevelser og netværk med familie og venner. Jeg var rolig og afslappet efter øvelsen og vi gik op og startede på tapningen

Under tapning ser jeg Lille Patricia på 1 år, som søger trøst og omsorg. Sara-Elisabeth og jeg forsøger at få hjælp af min biologiske fysiske mor til at give moderlig omsorg til Lille Patricia. For mit indre blik måtte min biologiske fysiske mor ud af billedet, fordi det gav stikkende smerte i højre side af baghovedet. Stedet hvor smerten var havde mørkegrøn og mørkebrun farve og det var som om en issyl eller spids blyant stak mig i baghovedet. Vi forsøgte så at inddrage min åndelige moder. Min åndelige moder gav Lille Patricia moderlig kærlighed og omsorg. Lille Patricia blev beskyttet af min åndelige moder og en stor lysende guldkugle omslutter hende.

Femte behandling.

Før tapning gav jeg udtryk for at mangle selvkærlighed og havde blokering med at modtage det og anerkende mig selv pga. familierollerne såsom syndebukken og det fortabte eller usynlige barn.

Under tapning var der fokus på at jeg følte mig ikke noget værd og min far gav budskaber som "jeg overreagere" og min mor sagde tit negativt "jeg forstår ikke hvordan du er blevet sådan".

Øjenrulning indgik også. Jeg skulle følge Sara-Elisabeths finger med øjnene og nynne efter hvad hun sagde. Det gjorde vi for at jeg skulle komme ind i den dårlige følelse fordi jeg havde blokeringer for at komme i dybden. Jeg følte jeg ikke fortjener at være her og jeg følte mig ikke en del af min egen familie og følte mig alene.

Jeg fik symptomer på blokering, jeg havde ubehag næsten smerte ved brystet og svært ved at trække vejret. Medianerne blev mødt på disse følelser ved tapning. Jeg blev tappet for at få en ny måde at anskue tingene på og for at kroppen kunne sætte selvkærlighed ind i stedet for negative energier. Under tapningen mærkede jeg selvkærlighed ved at sige bekræftelser der øget mit selvværd. Sara-Elisabeth guidede mig under tapningen i at jeg skulle sige beroligende ord som "Ro på, jeg er okay", "Jeg er god som jeg er" og "Jeg er elskelig og værd at elske".

Jeg var nødt til at komme ned at ligge. Jeg kunne ikke holde mig oprejst fordi jeg var så afslappet og en eller anden form for trance-tilstand. Mens jeg lå ned fik jeg åbnet op for de gode ting med gennemgang af chakraerne og give slip på det dårlige og tilgive det.

Efter tapning rundende vi af med tapning "Jeg elsker og accepterer mig selv".